Få ro i hovedet
Arbejdsskadeforsikring
Den lovpligtige, der dækker arbejdsulykker for virksomhedens ansatte.
Dækning
Dækker virksomhedens ansatte iht. Arbejdsskadesikringsloven. Forsikringen træder i kraft ved en arbejdsulykke (fysisk eller psykisk), så længe det er en direkte følge af arbejdet/arbejdsforholdene, og sket pludseligt eller indenfor 5 dage. Trafikuheld i arbejdskørsel, skader opstået i produktionshallen og PTSD som følge af en traumatisk oplevelse i arbejdstiden er alle eksempler på arbejdsulykker. Erstatningsydelserne udgør betaling af udgifter til sygebehandling, genoptræning mv.; erstatning for tab af erhvervsevne; godtgørelse for varigt mén; overgangsbeløb ved dødsfald; erstatning for tab af forsøger og godtgørelse til efterladte.
Hvad skal du være opmærksom på?
Dækningen er lovpligtig og skal omfatte alle virksomhedens ansatte, uanset om de også er medejere, direktører mv. Det er ikke altid tydeligt hvornår man juridisk anses som en ”ansat”. Selv eksterne konsulenter kan juridisk anses som ansatte, hvis de udelukkende udfører arbejde for en enkelt virksomhed, og hvor virksomhedens ledelse har fuld råderet og bestemmelse overfor disses arbejdsopgaver. Har virksomheden ingen forsikring i tilfælde af arbejdsulykke, får virksomheden en bøde af myndighederne. Er virksomheden underforsikret (dvs. har for få årsværk dækket eller forkerte typer af arbejdsopgaver beskrevet), får virksomheden et krav der svarer til prisen for en fuld forsikring med tilbagevirkende kraft.
Hvem er den relevant for?
Kun for selvstændige er det frivilligt om man vil tegne en arbejdsskadeforsikring. Her er forsikringen dog stadig relevant.
Vores avancerede forsikringsanalyse afdækker dine behov og hjælper dig med at finde ud af om du har brug for denne forsikring, og hvilke specifikke vilkår og dækninger du har brug for. Du kan derfor med ro i maven følge vores anbefalinger, men i sidste ende er valget selvfølgelig dit.
Mangler du denne forsikring?
Der findes mange andre former for skadesforsikringer, tilvalgsdækninger og særlige branchespecifikke dækninger. Er I nysgerrige på, hvilke dækninger der er relevante for jer, står vi altid klar til at hjælpe.