Afkast og solskinstimer

Hvert halvår kommer ritualet - en ny opgørelse over pensionsselskabernes afkast med en ny vinder og taber. I første halvår gav Pædagogernes Pension 12,1% Industriens Pension 6,9%. Overskrifterne skriver sig selv, men kan vi egentlig bruge det til noget?
Det er præcise tal, men de siger intet om, hvad danskerne skal gøre med deres pension.

Pensionssammenligningen bygger på et datapunkt: Hvad ville en person med 15 år til pension og "middelrisiko" have fået?
Det svarer til at sammenligne antal solskinstimer på Bornholm og Langeland 1. maj i år. Det er målbart. Men det hjælper ikke med at pakke kufferten til den perfekte feriedestination i august.
I stedet bør vi snakke og oplyse om risikoprofil, omkostninger og tidshorisont.

Risikoprofilen: Ifølge en opgørelse fra Danica sparer 70-80% af kvinder og 60-70% af mænd op med "middelrisiko". Det er standardvalget, og det tyder på, at de færreste aktivt har taget stilling. Men valget flytter mere, end man tror. Analysen viste, at 1 mio. investeret i 2010 var vokset til godt 2 mio. kr. ved middelrisiko og knap 2,3 mio. kr. ved høj risiko. Cirka 300.000 på en enkelt million, og forskellen bliver kun større over et helt arbejdsliv. Middelrisiko er måske et fornuftigt valg fem år før pension. Med 30 år tilbage er det et dyrt valg, som de fleste aldrig har truffet bevidst.

Omkostningerne: Færre omkostninger er den eneste sikre vej til en større opsparing. En forskel på et halvt procentpoint i årlige omkostninger lyder af lidt. Over et arbejdsliv æder den en stor bid af opsparingen. Fx vil en forskel på 0,5 pct. mod 1,0 pct. betyde over 4.000 kr. mere om måneden i hele pensionstilværelsen for en person, der indbetaler 12 pct. og tjener 40.000 kr. om måneden. For at få det samme udbetalt skal personen med den høje omkostning altså blive på arbejdsmarkedet et helt år for at betale sine højere investeringsomkostninger. Så mens afkast kigger bagud, er omkostningerne en af de stærkeste indikatorer på, hvordan din opsparing klarer sig fremover. Når oversigten kommer næste halvår, bør det derfor være priserne, selskaberne konkurrerer på. Det ville være mere brugbart.

Tidshorisonten: Det sidste, få danskere skruer på, er, hvordan de vil gå på pension. Samme selskab, samme kunde, men 20 år til pension i stedet for 15 gav i halvåret 9,69 pct. mod 8,90 pct. Mange danskere ønsker ikke at trække sig tilbage ved folkepensionsalderen og vil enten stoppe tidligere eller blive nogle år længere, fx på deltid. Det skal ens pensionsordning også kunne rumme. Jo længere tid til pension, jo mere risiko kan man bære, fordi tiden udjævner udsvingene. Det er derfor mere relevant at spørge, om ens tidshorisont passer, end hvilket selskab der vandt.
 
Tre ting, danskerne selv kan påvirke, og ingen af dem står i en tabel over sidste års vindere.

Så lad os oplyse om det, danskerne faktisk kan rykke på, og ikke om, hvilken vej vinden blæste i går.